You are currently browsing articles tagged tagging.
Vi har talt om at bibliotekerne skal være varsomme med at opfinde den dybe tallerken når det kommer til sociale teknologier. Vi har også talt om at bibliotekaren skal være derude hvor brugerne er - i de allerede eksistrende teknologier.
Et argument er at vi ikke har kræfter til, eksempelvis, at bygge en del.icio.us selv og havde vi kræfter til at bygge, var vi oppe imod et multinationalt foretagene med faste udviklere i ryggen og et fasttømret netværk af brugere.
Et andet argument er at del.icio.us allerede er bygget og at det derfor giver os en oplagt mulighed for at netværke med en stor brugergruppe der ikke normalt tænker biblioteket som en del af deres digitale hverdag. I forlængelse af dette argument kunne bibliotekaren endvidere introducere sociale services, som del.icio.us, for de brugere af biblioteket for hvem det var relevant. Facilitere.
Men i hvor høj grad er det en barriere at de fleste teknologier på markedet er på engelsk?
Kan vi lave danske versioner af disse systemer blot ved at bruge dem på dansk?
Hvis nok brugere tagger på dansk; vil der opstå de samme tag-klynger blot i danske versioner?
Hvor meget skal der til for at få oversat interfacet i del.icio.us, eksempelvis, til dansk?
Tags: del.icio.us, sprog, tagging, terminologi
En ret afgørende faktor for at arbejde med 2.0-tankegangen i bibliotekerne må være at turde nære tillid til de aktive brugere. Men er dette overhovedet muligt, når vores systemer og værktøjer som udgangspunkt er bygget op omkring principper som kontrol og verifikation?
Det synes som om flere af præmisserne for 2.0 er i direkte modstrid med en traditionel biblioteks-tankegang, fx tagging der jo bl.a har den fordel at systematikken er fleksibel overfor en omverden der ændrer sig fra den ene dag til den anden, mens de traditionelle klassifikationssystemer er baseret på en langt mere statisk, overskuelig og kontrollerbar samling - og ikke er særlig fleksible overfor en omverden i hastig udvikling, men håndteres langt mere retrospektivt.
Gad vide om det overhovedet er muligt, at arbejde en 2.0-tankegang ind i biblioteksarbejde uden, at være nødt til at gribe afgørende ind i fagets grundlæggende selvforståelse.
I denne måned er det Googles 8 års fødselsdag og det minder mig om at Google rent faktisk har været med til at opfinde økologien bag tags. Googles søgemaskine var nemlig en af de første til at arbejde med en form for popularitets-opregning af de sider den indekserede.
Jo flere links til en side, des mere populær må siden være er Googles rationale. Også teksten i linket bliver brugt til at afgøre hvad det så er der er populært. Er der for eksempel 2000 webmastere der linker til samme side med teksten “billeder af Prinsesse Alexandra”, så er det nok ikke helt løgn.
Præcis på samme måde fungerer tags når de bruges kollektivt som på for eksempel last.fm eller 43places. Når vi tagger så stemmer vi indirekte om hvad tingene handler om og hvor vigtige de er.
Tagging er sådan set et brud med det man kunne kalde taxonomier, der er kendetegnet ved en oppe-fra-og-ned kategorisering som en måde at finde og organisere information på. Tagging (også tit kaldet folksonomier for at vise modsætningen til taxonomier) er kendetegnet ved at komme nedefra - fra brugerne* - , ved at være ekstremt up-to-date og ikke-hierarkisk.
De samme fordele vi ser i tags, har Google set i links i årevis. Otte af dem. Tillykke.
Tags: google, social software, tagging