Roskilde Bibliotek har d. 17. juni fået tilsagn om bevilling fra Biblioteksstyrelsens overbygningspulje til projektet: Brugernes Bibliotek.
Resume:
Brugerne i dag danner communities på nettet, hvor de udvikler og deler viden, deltager i interessefællesskaber, udveksler oplevelser og meget andet. Wikipedia, del.icio.us, flickr og weblogs er eksempler på dette. Pointen er, at i forhold til bibliotekerne sker der et ”library bypass”. Der er ingen tvivl om, at dette vil forstærkes meget i de kommende år.
Der er derfor et behov for, at der udvikles en national strategi for, hvorledes bibliotekerne kan deltage i - samt facilitere - brugernes netværk.
Projektmodningen skal undersøge bibliotekets rolle i forhold til de selvorganiserende brugeres adfærd, og herefter vurdere og udvikle organisatoriske og teknologiske forsøg og projekter, der kan medvirke til at fastlægge bibliotekernes strategi på området fremover.
Projektmodningen udmunder i et strategisk oplæg, et katalog over projekter og en konference, hvor disse tanker og idéer forelægges, diskuteres og udbygges med henblik på iværksættelse af yderligere projekter.
Projektgruppe:
Stine Staunsager Larsen, Roskilde Bibliotek
Susanne Kierkegaard, Roskilde Bibliotek
Thomas Angermann, Gladsaxe Bibliotekerne
Styregruppe:
Bibliotekschef Morten Fogh, Herning Centralbibliotek
Forvaltningschef Rolf Hapel, Århus Kommunes Biblioteker
Bibliotekschef Charlotte Plenge, Gladsaxe Bibliotekerne
Biblioteksdirektør René Steffensen, CBS Bibliotek
Bibliotekschef Mogens Vestergaard, Roskilde Bibliotek
Læs mere om projekt Brugernes Bibliotek på Roskilde Biblioteks hjemmeside eller kontakt projektleder Stine Staunsager Larsen (Tlf: 4631 5110) for yderligere information om projektet.
3 comments
Comments feed for this article
August 24th, 2006 at 1:23 pm
Pingback from Brugernes Bibliotek » Blog Archive » Projekt: Brugernes Bibliotek
January 26th, 2007 at 11:42 am
Pingback from Fredag morgen « Kunnskapsorganisasjon 2.0
February 8th, 2007 at 3:59 pm
Pingback from Social Software » Blog Archive » Brugernes Bibliotek