Kvalitet, alsidighed og aktualitet

Groft sagt fordi bibliotekerne generalt er teknologisk bagud og ikke har øje for udviklingen. Eks: Videnskabsministeriet tilbyder sine dokumenter i Open Document Format (ODF), altså et frit og åbent dokumentformat (modsat fx Microsoft Office formaterne), men hvor mange biblioteker tilbyder Openoffice på deres brugercomputere, eller er klar over at fx Writely kan håndtere ODF? ODF er forøvrigt foreslået som standard for EU’s dokumenter.

Men måske skal BS stille krav til netbibliotekerne om at tage stilling til Web 2.0? Ellers må de deltagere, der kan se mulighederne råbe højere (jeg selv inkl.)?

@thor: jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår sammenhængen mellem bruger-involvering og open source dataformater?

Ville “den almindelige bruger” på et givet folkebibliotek blive mere aktiv i forhold til bibliotekets net-tilbud, fordi man gik over til ODF?

Jeg er selv fortaler for open source i det offentlige, men hvad er den nærmere sammenhæng mellem open source og web 2.0/bib2.0?

@Matthias: det var blot ment som et eksempel på manglende udsyn. Men en grundlæggende del af open source er jo delingen af koden for at berige det endelige resultat. Der ser jeg en klar snitflade med web 2.0.

@Thomas: mon ikke også der er en vis skepsis blandt bibliotekarene? I forbindelse med fx tagging rammer de et af bibliotekernes kerneområder nemlig emneordene. Det er i hvertfald min erfaring, at der er tvivl om brugenes kompetence og seriøsitet.

I bund og grund er netbibliotekerne opstået i en web 1.0-kultur, hvor udgangspunktet har været at udvikle tjenester, hvor bibliotekarerne formidler deres viden og informationer udfra et top-down udgangspunkt.

Netbibliotekerne er organiserede i foreninger med bestyrelser og skal evalueres årligt i forhold til de deadlines og mål, de har sat sig og fået tildelt midler til af styrelsen. Også ret top-down.

Forudsætninger for at gøre dem sociale er med andre ord svære. Sociale tjenester er nemlig karakteriseret ved at de opstår nedefra og op (buttom-up). Man kan ikke altid forudse, hvad der kommer ud af dem, da brugernes interesser ikke altid er forudsigelige (unintentional use). Rammerne er frie og tilpasses over tid afhængig af brugernes ønsker. Og de udvikler sig dynamisk og kontinuerligt og egner sig ikke til deadlines.

Det vil være svært at kontrollere kvalitet, alsidighed og aktualitet, og derfor tror jeg, at man er nød til gentænke og omorganisere netbibliotekerne, hvis man vil skabe forudsætninger for at de kan blive sociale.

Esben > Velformuleret indlæg som jeg er helt enig i. Dertil har vi nogle enormt tunge systemer at jonglere med i biblioteksverdenen. Hvis vi endelig vil lave nogle sociale “add-ons” til biblioteksbasen (bibliotekernes kerneydelse på nettet) viser det sig hurtigt at være praktisk umuligt fordi biblioteksbaserne er lukkede systemer der er svære at hugge og stikke i.

@Thomas: Jeg tror heller ikke at bibliotekarens rolle er udspillet og din beskrivelse af bibliotekaren som facilitator, ordstyrer m.v. tror jeg er helt rigtig.
Der er også stadig brug for informationssøgningseksperter, der kan hjælpe med at kvalificere søgninger. Problemet lige nu er nok, at udgangspunktet er forkert. Det nytter ikke noget, når man mener, at det der skal til er, at brugerne skal lære at agere og tænke som en bibliotekar, og det eneste, der er behov for er markedsføring, der skal overbevise dem om det. man er nød til at sætte sig ind i brugernes værdier og forsøge at møde dem i den virkelighed som de befinder sig i, og her er de sociale tjenester måske en farbar vej.

@alle: Jeg kom til at tænke på. Gad vide hvor mange chefer og beslutningstagere indenfor biblioteksvæsenet, der læser disse spændende diskussioner? Kunne det ikke være spændende, hvis vi fik nogle af deres meninger omkring disse emner? Lad dette være en opfordring.

@alle: Jeg er det Esben nok ville kalde en beslutningstager indenfor biblioteksvæsenet - og jeg tilhører nok en relativ lille gruppe, som finder Jeres diskussioner meget relevante. Nej det er nok forkert formuleret: jeg tilhører en lille gruppe, som aktivt opsøger meningsudvekslinger, som den I har gang i. Jeg tror sådan set, at mange inden for erhvervet, både chefer og andre, finder problemstillingerne spændende. Jeg vil godt gribe fat i et par ting: at forstå sammenhængen imellem web 2.0 og bibliotek 2.0 er på det instrumentelle plan ikke særligt svært - det der er svært for professionen er rent mentalt at erkende, at web 2.0 tankerne har sat erhvervet under beskydning, i den forstand at bibliotekaren mister sit eneansvar for og magt over informationerne. En stor del den bibliotekariske indsats vil blive faciliterende istedet for selekterende. Det er en stor erkendelsesmæssig kolbøtte vi taler om her. Bibliotekarstanden skal afgive nogle erhvervede magtpositioner - og får i bedste fald noget temmelig abstrakt retur. Jeg mener, at bibliotek 2.0 debatten i høj grad skal beskæftige sig med værdier og paradigmeskift i faget - og knap så meget om web-applikationer af forskellig art. I den diskussion skal vi være meget klare i spyttet, når vi anskueliggør det nye indhold i proffessionens arbejde.
Vi kan jo begynde med at redefinere den informationskompetence, som har betydet så meget for faget i de sidste 5 år. Denne kompetence bliver jo nu også et spørgsmål om, at bibliotekarerne skal sætte brugerne i stand til at skabe, genbruge og dele information for at kunne begå sig i de nye informationslandskaber.
Mon standens medlemmer sådan umiddelbart kan det. Og hvorfor egentlig ikke?

@Lars: Fedt at du har skrevet en kommentar. Det er godt at høre, at der er nogle ledere, der også tænker i bibliotek 2.0 baner.

Mht. hvad alt dette betyder for hele diskussionen om informationskompetence, så tror jeg da, at når de sociale teknologier gør deres indtog bliver evnen til at navigere, udvælge og validere den information man finder på weblogs, wikipedia og andre steder vigtige kompetencer ligesom de er nu.
Der er dog ikke nogen tvivl om at kriterierne for at foretage denne udvælgelse vil bygge på nogle andre kriterier end den måde, man traditionelt tænker informationskompetence på. Den enkeltes netværk vil få stor betydning, og det vil i høj grad være disse ‘eksperter’ man henvender sig til, når man skal tjekke om informationen holder.

Der findes allerede mange eksempler på sociale tjenester, hvor det er brugerne, der ’stemmer’ om, hvilke artikler, svar på spørgsmål eller anden information, der er den bedste og dermed mest valide. Prøv f.eks. steder som Yahoo Answer og digg.

Bibliotekernes udfordring tror jeg bliver at gøre sig gældende i disse netværk ved at deltage aktivt med f.eks. at udvælge artikler i digg, besvare spørgsmål i Yahoo Answer eller skrive artikler i Wikipedia. På denne måde bliver de en del af fællesskabet og vil få mulighed for at udnytte alle deres ressourcer og kompetencer omkring fremfinding af information, der hvor brugerne er.

Jeg mener Lars har ret i at en stor del af problematikken må handle om et paradigmeskift og en diskussion af værdierne før vi virkelig kan rykke. Men det skal nok ske i samspil med at vi begynder at arbejde med konkrete tiltag, på den måde kan man både skubbe og udvikle fagets paradigme - uden hverken at blive for abstrakt for dem der skal arbejde med det eller at det kommer til at lugte for meget af et kompromis.
Derfor er det også så vigtigt at diskutere vores grundlæggende værdibegreber - aktualitet, kvalitet og aktualitet. Min fornemmelse er, at vi tillæger disse begreber meget forskellige værdier og derfor enten misforstår hinanden eller har meget svært ved virkelig at rykke på nye tiltag.
Prøv bare at tænk på hvor anderledes vores uddannelse har set ud bare ti år tilbage.

@thomas. Du har ret i at vi nok altid har tillagt begreberne forskellig værdi, spørgsmålet er bare om der i dag er kommet så stor variation i opfattelserne af dem, at det giver problemer i forhold til den generelle udvikling (som altså til tider kan synes ret langsommelig i vores fag).
Fx. “wisdom of the crowd”-idéen, som jo må siges at være i modstrid med den traditionelle måde at tænke kvalitet på indenfor faget. Kan det overhovedet lade sig gøre at indarbejde “wisdom of the crow”-idéen i et fag, der i den grad lægger så meget vægt på, at have referencerne i orden og har nogen selektionskriterier der lægger så meget vægt på professioner og andre parametre der kan garantere end vis “sandhed” i formidlingen?

Jeg er forresten enig i at det er vigtigt med forskellige opfattelser, men forskelligheden er vel ikke noget værd hvis vi er ikke er beviste om at den overhovedet eksisterer og sørger for at diskutere forskellighederne med hinanden, så vi ved hvilket grundlag der diskuteres på.

kaplan reputable university university az kaplan

Hej,

Jeg mangler dygtige ordstyrere, så hvis I har forslag, er I velkommen til at kontakte mig.

Venlig hilsen
Aage Jørgensen
ordstyrer.dk