Der er nogle gode betragtninger i kommentarsporet til indlægget Kan kontrol og 2.0 leve side om side?. Jeg har omformuleret dem herunder:
Sociale teknologier skal ses som et supplement til (eller lag oven på) bibliotekets traditionelle virksomhed.
Sociale teknologier skal tænkes nationalt for at opnå en anvendelig brugermasse.
Bibliotekerne skal dele deres data med hinanden og med andre der har ideer og kan føre dem ud i livet.
Bibliotekerne skal tænke beta frem for færdige og skudsikre koncepter.
Leverandører af systemer til biblioteket skal understøtte at brugerne kan dele, bidrage og remixe.
Tags: social software
5 comments
Comments feed for this article
November 22nd, 2006 at 1:01 pm
Michael Anker
Jeg mener ikke at sociale teknologier kun skal tænkes nationalt. De fleste sociale teknologier er startet som små projekter og så vokset sig store.
Hvis vi skal have succes med Sociale teknologier skal der være plads til begge. De nationale tiltag som kommer langsomt fra start og de små lokale tiltage som kan eksperimentere mere og kommer hurtigt i gang. Faktisk mere i tråd med udviklingsgraden inden for Sociale Teknologier.
Målet behøver ikke at være 1000 kommentarer, afstemninger over det hele, men kunne f.eks. være 5-10 indlæg, som så inspirerer resten. Når man så tapper ind på noget hvor der vises interesse kan man udbygge det til flere biblioteker i den sande biblioteksånd (Meget lig Open Source).
Nå bare lige en lille kommentar.
Med venlig hilsen
Michael
November 23rd, 2006 at 7:50 pm
Jens Hofman Hansen
Men hvis f.eks. rating af indlæg og brugerprofiler rigtigt skal blive slagkraftig og f.eks. skal sikre, at få brugere ikke kan få en indflydelse, som ingen har interesse, er jeg fuldstændig enig med Thomas. For at opnå kritisk masse bør systemerne afgjort tænkes nationalt.
Et andet eksempel er tagging: Ja ganske vist kan brugerne tagge lokalt, men for at man opnår en effekt af hver enkelt brugertagging skal der rigtigt mange data til.
Men det betyder jo ikke at det enkelte bibliotek kan undlade at vise tags fra andre biblioteker eller at alle skal vise det samme. Det betyder blot at datatyper som mange biblioteker har brug for (tags, brugerkommentarer, lister, etc) er ekstremt oplagt at dele når udviklingen når udover den allerførste betaudgave. Man kunne forestille sig at Bibliotek.dk eller et andet sted kunne være samlingsstedet, som alle så kan trække de data fra som de har lyst til og publicere de data til som de har lyst.
November 23rd, 2006 at 7:51 pm
Jens Hofman Hansen
lille korrektur:
“f.eks. skal sikre, at få brugere ikke kan få en indflydelse, som ingen har interesse”
->
“f.eks. skal sikre, at få brugere ikke får en uhensigtsmæssig stor indflydelse, “
November 24th, 2006 at 12:11 pm
Michael Anker
Hmm jeg er altså stadig lidt uening. Lad mig køre et scenarie alene på
rating på materiale.
Vi har i september måned haft 11445 fornyelser på vores hjemmeside. 3398 fornyelser på vores selvbetjeningsmaskiner. Vi har i dag 535 uafhentede reserveringer. Vi sender omkring 1000 SMS ud hver måned. Vi har ca. 800 inden omkring vores bibliotek.
Hvis vi ikke bare tænker web web eller katalog katalog katalog. Når folk afleverer X bog og de på vores selvbetjeningsmaskine for valgmulighed 1-5 til afstemning. Folk får en SMS efter 20 dage efter de har haft X materiale, når de går ind ad døren kan man afstemme, så synes jeg faktisk vi når en kritisk masse.
Det er klart at hvis man skal begynde at rankere eller bruge de i avancerede algoritmer, så skal vi have en større masse, men hvis vi lige kombinerer det her scenarie med 5 mellemstore biblioteker så har vi noget der ikke behøver national styring.
Men man kan godt starte i det ”små”.
Tagging er lidt anderledes, men jeg mener at vi godt kan gøre mange af de ting som vi snakker om i dag, bare vi integrerer det ind i folks hverdag eller funktioner de udfører hele tiden.
Alt sammen nødvendiggør selvfølgelig en større åbenhed i vores systemer som vi ikke har i dag
November 24th, 2006 at 12:12 pm
Michael Anker
Ups her er selvfølgelig Horsens bibliotek :-)