Det har slået mig på det seneste hvor lidt indhold der er i begrebet Bibliotek 2.0. Man kan også vende det om og sige at der er for meget indhold i Bibliotek 2.0. Stort set alt klassificeres 2.0.
En af vores leverandører udsendte følgende statement i løbet af ugen og det var nok det der trickede mig.
Det betyder, at vi foruden nogle bibliotek 2.0 funktioner også vil [..]
Ren redundans! Vi kan ikke sige 2.0 uden at lægge indhold i begrebet. Hvornår har du for eksempel sidst købt en version 2.0 uden at forvente at der var sket noget siden forrige version (Windows jokes er velkomne)? Så at udlægge en funktionalitet som 2.0 uden at fortælle om indholdet giver flashbacks til .com-dagene. Det er ikke for at hænge en leverandør ud alene at jeg nævner eksemplet her, men mere for at illustrere en tendens til at vi skal passe på ikke at hype et begreb før det er blevet til noget. Skal vi ikke hellere tale om biblioteket uden versionsnummer og så forklare hvor vi gerne vil hen?
Biblioteket har værdier, kompetencer, faglighed, services, værktøjer og dogmer og 2.0 er en opdatering af disse ting. 2.0 er med andre ord en metafor for forandring. Lad os i stedet snakke om hvad forandringen og opdateringen giver os af nyt og betyder for vores virksomhed - for 2.0 er ihvertfald ikke selve indholdet i opdateringen.
I øvrigt. Om 3 måneder lyder begrebet Bibliotek 2.0 også håbløst forældet. Det lover jeg.
6 comments
Comments feed for this article
November 25th, 2006 at 2:05 pm
Pingback from “Library 2.0″ artiklen slettes fra Wikipedia? « Bibliotek 2.0 DK
January 7th, 2007 at 10:36 pm
Pingback from Desillusioneret : Bechs Webbrok
January 12th, 2007 at 3:13 pm
Pingback from Brugernes Bibliotek · 2.0-Inflation
November 18th, 2006 at 11:28 pm
Morten Brunbjerg Bech
Hørt! Det indlæg rammer vist hovedet på sømmet meget godt…
November 24th, 2006 at 6:59 pm
Thomas Angermann
Sjovt nok kører der pt. en afstemning om hvorvidt library 2.0 skal med i Wikipedia.
December 14th, 2006 at 3:59 pm
Mia
Ja det er pudsigt som alt kan opgraderes til 2.0 og dermed få en eller anden form for kvalitetsstempel eller i hvert fald noget, man ikke kan være afvisende overfor.
Jeg har netop set udtrykket Velfærd 2.0 - og det tror jeg sandelig ikke kun er af det gode og forbedrende.