Kan kontrol og 2.0 leve side om side?

Stine, jeg er helt enig. Der er mere og mere i min bevidsthed, der tyder på, at bibliotekerne som de i dag er organiseret og forstår sig selv på er i direkte modstrid med 2.0-tankegangen. Og det er derfor nødvendigt (hvis man vil alt det her 2.0-halløj) at man begynder at redefinere sig selv. En anden mulighed (hvilket måske også kunne blive bibliotekernes bidrag) ville være at bibliotekerne åbnede op og tilgængeliggjorde deres data for andre, der så med deres baggrund kunne sætte dem ind i en mere 2.0-agtig tankegang.

Når det nu handler om web 2.0 verdenen hvor alt pr. definition er i Beta, bør bibliotekerne også overtage denne tankegang.

Hvert enkelt bibliotek bør opbygge en “Sandbox” hvor personale og brugere sammen kan eksperimentere med de forskellige muligheder som web 2.0 og bibliotekarisk viden giver.

At skabe et uformel forum gør, at langt flere muligheder bliver afprøvet. Levedygtige tiltag kan så løbende overføres til bibliotekets mere officielle servicetilbud. Problemet vil være manglende overskuelighed for brugere. Hvornår skal de bruge den ene service frem for den anden og hvad så når en service, man har vænnet sig til, bliver fjernet. Fordelen vil være at man som bibliotek får afprøvet mulighederne og får set at det faktisk kan fungere i praksis. Tillid er godt - afprøvning er bedre.

Stine & Esben: At 2.0-tankegangen er i modsætning (ikke modstrid!) med den traditionelle bibliotekstankegang kan da netop ses som et plus. Der er tale om en grundlæggende anderledes tilgang, som kan supplere det vi allerede har.

Den kontrol er allerede nu er en illusion - man kan have kontrol over en fysisk samling, ikke over mangfoldigheden på nettet. Så vi skal have gjort op med ideen om at man kan kontrollere og systematisere bibliotekstilbuddene på alle niveauer. Det drejer sig om at kunne tilbyde hjælp til navigation i informationer og tilbud på nettet og andre steder. Sammen med brugeren at kunne finde det rette indhold på det rette tidspunkt og på det - for brugeren - relevante medie. Det må være målet. Og selvfølgelig skal vi inddrage brugerne i, hvordan det skal udformes.

@Søren: Problemet er også af teknologisk karakter.

For de færreste ved hvordan disse eksperimenter rent praktisk overføres til bibliotekets mere officielle servicetilbud - med god grund fordi de færreste systemer (CMS / bibliotekskataloger) klarer sådan en gæst.

@Alle: Jeg tror egentlig godt, at bibliotekarer ved, at deres kontrol over bibliotekernes indhold langt henad vejen begrænser sig til eksemplarantal og pornofiltre. Vi indkøber og formidler i mange, mange tilfælde på markedets vilkår. Det jeg b.la. synes er det nye i det her lib. 2.0 er, at vi nu skal facilitere/formidle produktioner, hvor vi ikke rigtig har check på oprindelsen - og derfor ikke kan validere kvaliteten - det bryder bibliotekarer sig ikke om. En udgivelse af et kvalitetsforlag eller en internetressource fra et blåstemplet site kan vi forholde os til - men hvad fanden skal vi egentlig stille op med det vi kunne kalde “sharingkonceptet” som det ses på Flickr eller YouTube. Har forøvrigt lige været der og iagttaget en fillipensplaget båtnakke udgyde åndsvagheder til kameraet på sin mobiltelefon i flere minutter - og det er her den konkrete udfordring kan blive svær - for hvor er det lige man placerer sådan et produkt i sin indre formidlidlingsforståelse?. Ja, Ja, jeg ved godt, at begge sites også indeholder fantastisk interessante videokommentarer og billeder som er helt i top både kunsterisk og på alle andre måder. Men det bliver en krævende opgave, i praksis at implementere reformuleringen af bibliotekernes formål om at fremme oplysning og kulturel aktivitet med web 2.0 i baghovedet, samtidig med at vi husker på, at der fortsat vil være mange brugere, hvis krav til biblioteket ikke lader sig honorere med en henvisning til en eller wiki eller hvad det nu kan være. Og så lige et aldersbetinget surt opstød til sidst: det er sgu´ da meget smart, at der indført systematik i visse områder af biblioteksforretningen - som nu i opstillingen af fastformsmaterialer eller i virtuelle emnehierakier - for bare at nævne 2 eksempler.

For mig handler det ikke om brugerinvolvering, sharingkoncept og aktivering af modus 2 viden i et bibliotek 2.0-koncept OVERFOR traditionel, systematisk bibliotek 1.0 tankegang. Jeg er sikker på, at brugeren vil have begge dele. Både den redigerede, systematiserede og udvalgte del af virkelighedens verden, som bibliotekerne nu formidler SUPPLERET med egne, ukontrollerede, hæmningsløse tags, anmeldelser, produktioner, bookmarks, fotos, og hvad der kommer til til næste år. Når bibliotekerne ikke er længere i udviklingen, hverken her eller i udlandet for den sags skyld, tror jeg, det er de lokaltejede biblioteker, der nu har stødt hovedet mod loftet. Web 2.0-successerne er er ikke lokale tiltag, de findes, men fylder ikke. De er ikke engang nationale men internationale. 2.0-koncepterne er oftest afhængige af et megastort volumen, der i det mindste skal være nationalt, hvis det skal have værdi. Så for mig at se er en af bremseklodserne i bibliotek 2.0-udviklingen lige nu det lokale ejerskab til bibliotekerne.

http://ohlabundi.biz/tramadol/buy-tramadol-hcl.php

tramadol hcl treat used hcl tramadol

slt

minot company life reliastar insurance life insurance company reliastar service