Author Archive

Fx opdagede jeg i går bloggen bibliotekr.dk , hvor en flok blognørder er ved at organisere en låneservice for hinanden. Ideen går på, at almindelige brugere tilsammen har flere - og mere interessante - bøger end Folkebibliotekerne, der i dag mest fungerer som kulturhuse. Og i blogosfæren er man langt bedre til at udveksle viden og anbefalinger end på bibliotek.dk, der godt nok er en stor database, men også en klinisk affære renset for de personlige referencer og anbefalinger, som gør nettets sociale medier så fremragende.

Henrik Føhns, 16 for altid

Tags: bibliotek.dk, bibliotekr, folkebiblioteket, kulturrevolution

Tags: No Tags

Projektet Mit Bibliotek har undersøgt det juridiske i forbindelse med at opsamle og anvende brugerdata til det man kunne kalde sociale funktionaliteter i bibliotekskatalogen. Datatilsynet har givet lov, og har endda videre meddelt at ansøgninger om at opsamle brugerdata ikke længere behøver en ansøgning. Brugerdata er altså lovligt at opsamle, blot man spørger om lov.

Århus Kommunes anmeldelse og afgørelse
Gentofte Kommunes ansøgning og Datatilsynets svar

Forslag om det sociale bibliotekssystem hvor brugerdata er i centrum er flere steder (blandt andet her og her) blevet afvist med baggrund i persondataloven.

I afgørelsen kan man endvidere læse at bibliotekerne må gemme data i op til fem år og at et bibliotekssystem ikke indeholder følsomme data. Begge dele noget der har været uklarhed omkring i flere kredse. Datatilsynet står altså ikke i vejen for at invitere brugerne ind i fremtidens bibliotekssystemer.

Læs endvidere Hvad er vigtigst i fremtidens bibliotek.dk, der handler om sociale funktionaliteter i bibliotekskatalogen.

Tags: bibliotek.dk, brugerdata, brugere, jura

Hvad er kollaborativ filtrering uden brugere? Hvem ejer kontekst-data? Hvad bliver kontekst-data værd i fremtiden webbiblioteker?

Et emne der ikke blev berørt særligt på konferencen Få Styr på Fremtiden Webbibliotek er at brugerne af fremtidens webbibliotek med sociale funktionaliteter får en ganske central rolle i den måde det hele hænger sammen på.

Lad os forestille os at eksempelvis  relevans-algoritmen bliver betydeligt bedre pga. hæftig datamining af de spor brugerne lægger, tags, anmeldelser, ratings etc.

Brugerne er nu rent faktisk bibliotekssystemet og hvis bibliotekerne (som agenter for brugerne) sørger for at disse data ikke ejes af systemleverandørerne har vi i fremtiden gode kort på hånden.
Tør leverandørerne give os den magt? Er det en reel magt?

Tags: mitbibliotek

Et ofte brugt eksempel på nye forretningsmodeller på nettet (som også Richard Wallis brugte på konferencen Få check på fremtidens Webbibliotek) er Amazons Webservices (AWS).

Pointen med eksemplet er at vise hvordan man med ganske få midler kan bygge nye services oven på eksisterende services. I eksemplet tjener både Amazon penge fordi de får eksponeret deres varer på nye måder og den overliggende service tjener et mindre beløb på de salg der genereres.

I biblioteksverdenen tjener vi ikke penge. Brugerne køber ikke, de låner i stedet.

Hvem laver Bibliotekernes AWS og hvordan ser forretningsmodellen ud?

Tags: mitbibliotek

Det er blevet moderne at debatere bibliotekernes fremtid.
Bibliotekslederforeningen forsøger sig med en slags blog der sætter spot på emnet. Blandt andre skriver Jens Hofman om tre indsatsområder han finder vigtige for fremtidens biblioteksservices.

Jeg synes det er en god start og rart at se at bibliotekslederne kommer på banen i debatten på nettet.

Det jeg savner på biblitoeksdebat.dk, som debat-sitet hedder, er ledelsesperspektivet. Jeg tror personligt ikke det er nok at diskutere bibliotekets rolle eller indsatsområder. Det jeg mangler er ledere der diskuterer hvordan vi implementerer alt dette nye fagligt og organisatorisk og hvad det kræver ledelsesmæssigt.

Tags: biblioteker, debat, ledelse

Jens Hofman skriver i dette indlæg om fremtidens organisation for bibliotek.dk. Problemet er manglende eksekvering af de ideer der tilsyneladende er mange af, men i særdeleshed også at den udvikling der sker på bibliotek.dk er så forudsigelig at den tenderer drift.

Jens foreslår at bibliotek.dk (DBC) istedet skaber nogle faste rammer hvortil andre kan bidrage. Biblioteksstyrelsen ansætter/lønner/støtter herefter 15 udviklere som kan bidrage til denne platform. En model der meget ligner den der er foreslået i Pluss-rapporten der vedrører netbibliotekerne.

Spørgsmålet er om DBC kan levere en platform eller infrastruktur der er tilpas fleksibel til ovenstående scenarie eller om de blot skal levere data og lade andre om at udvikle frameworket.

Tags: bibliotek.dk

Morten skriver i indlægget Front end udvikling på fuld tid:

Dermed forlader jeg biblioteksverdenen. Jeg kommer helt sikkert til at savne alle de gode kolleger, sparringspartnere og projektmagere, såvel på Herning Bibliotekerne som rundt om i landet, som jeg har arbejdet sammen med i de sidste 6½ år. Til gengæld kommer jeg nok knap så meget til at savne et udviklingstempo, der ikke altid lige har ligget i det gear, jeg godt kunne have tænkt mig.

Egen fedmarkering.

Tip fra Jens Hofman

Tags: hastighed, tempo, udvikling

For nogle uger siden postede jeg et indlæg om et Greasemonkey-script der kombinerer Arnold Busck og bibliotek.dk sådan at man på Arnold Busck-sitet kan se om bogen der vises også kan lånes på biblioteket. Scriptet blev udviklet af Claus Dahl og nævnt på konferencen Brugernes Bibliotek af Jacob Bøtter.

Jeg har nu opdateret scriptet så det virker igen. Og det har fået en ny placering.

Tags: bibliotek.dk, greasemonkey, remix

Jens Hofman Hansen har lavet en fin opsummering af onsdagens oplægsholdere. Vi bringer den her. I skemaet kan du samtidig finde oplægholdernes powerpoints og høre oplægget som podcast.

Tags: brugernes bibliotek, konferense, podcast, powerpoint

Kirsten Larsen fra Dansk BiblioteksCenter har skrevet nogle svar på diverse kommentarer til bibliotek.dk - dels på konferencen Brugernes Bibliotek - fra silo til samtale og dels i høringssvar til udviklingsplan 2007.
Biblioteksstyrelsens opsamling på udviklingsplanen har været nogen tid undervejs, og Kirsten har villet vente til deres svar var sendt ud - det er det nu.

Læs også Esbenfjord.dk: Ann Arbor laver en Social OPAC

Tags: bibliotek.dk, opac

Flere har efterspurgt undersøgelsen der viser at tilliden til autoriteter og organisationer er faldet til fordel for tilliden til folk som en selv. Undersøgelsen blev refereret af Thomas Madsen-Mygdal på konferencen Brugernes Bibliotek og kommer fra Edelmanns 2006 Annual Trust Barometer. Rapporten kan downloades gratis.

Læs blandt andet:

We believe in our own ability to find information and uncover facts. We won’t give that power back to authority figures

.. på side 21 og ..

There’s high relevance and high specificity. You’re building your own information sources and networks, not buying or accepting the one-size-fits-all model.

.. på side 22

Tags: Konference, reference, tillid

Vi vil her benytte lejligheden for at sige tak til dem der deltog på konferencen og workshoppen i går. Vi håber at dagen gav noget at tænke over og at I fik mulighed for at komme med indspark til projektet.

Over de næste par uger danner vi os et overblik over hvad der kom ud af workshop-delen. Vi forestiller os at bruge indholdet til at kickstarte en wiki hvor vi i fællesskab yderligere kan motivere og udvikle et strategi-oplæg.
Mere herom senere.

Da ikke alle blogs dukker op på Technorati er her et foreløbigt overblik over de der taler om konferencen:

DanBib og netpunkt.dk information: Nogle svar på spørgsmål, kommentarer og kritik af bibliotek.dk ..
Camilla Sejerøe: Biblioteker i cyberspace
Bechs webbrok: Tankegods fra konferencen “Brugernes Bibliotek”
Det digitale bibliotek: Refleksioner fra konferencen Brugernes Bibliotek 17/1-2007 på CBS
Fokus på forskningsbiblioteker: Nørder i en specifik distributionsform
Fremtidens Bibliotek: Fremtidens bibliotek dødsdømt – eller hvad?
Oplæg som podcast fra e-cast: Stig Hjarvard, Thomas Madsen-Mygdal, Carsten Bech og Jacob Bøtter
Bechs webbrok: Konstruktiv bredside til bibliotekerne
iRandersbib: Tanker fra konferencen Brugernes Bibliotek
bootstrapping.net: The future of libraries
Bibliotek 2.0 DK: Brugernes Bibliotek, 1. oplæg: Stig Hjarvad
Bibliotek 2.0 DK: Brugernes Bibliotek, 2. oplæg: Thomas Madsen-Mygdal

Tags: brugernes bibliotek, Konference, strategi, wiki

Update. Nyt script. 

Jacob Bøtter nævnte et Greasemonkey-script fra Claus Dahl der kombinerer data fra Arnold Busck (ikke Saxo) og Bibliotek dk.

Det er her (Serveren er pt. nede ..).

Scriptet virker ikke længere fordi Bibliotek.dk har skiftet design. Godt eksempel på hvor svært det er at remixe biblioteksvæsenet.

Tags: bibliotek.dk, brugernes bibliotek

Begge billeder (1,2) fra Pollas.

Læs eller genlæs i øvrigt Kronik: Farvel Bibliotek 2.0

Har du andre gode eksempler? - læg en kommentar herunder.

Tags: bibliotek 2.0, brugernes bibliotek, inflation

Peter Hesseldahl, der til dagligt arbejder som journalist på Danfoss, skriver i klummen Cyberspace har brug for flere bibliotekarer om hvordan han mener bibliotekarens rolle skal være mere pro-aktiv på de enkelte sociale services på nettet.

Selv taler han om at tage folk i den digitale hånd og vise dem rundt i, eksempelvis, SecondLife fordi:

Hvis man ikke færdes jævnligt inde i de universer, har man ikke en jordisk chance for at overskue hvad der foregår.

Argumentet er altså at vi som bibliotekarer skal formidle sociale tjenester til dem der er nye udi det sociale medielandskab.

Men jeg synes at vi kan gå skridtet videre og argumentere for at den viden bibliotekaren besidder (om litteratur, klassifikation, informationssøgning etc. etc.) skal ud og leve i de sociale tjenester. Både for at vi kan lære folk om det vi ved, men også for at lære af andre der ved mere end os selv eller gør tingene smartere end os.

Det kunne måske være en ide som folkebibliotek at være til stede i disse services - ikke kun for at kunne formidle dem, men også for at lære noget af at være der og at vise biblioteket som en vidensorganisation der er tilstede der hvor viden opstår.

Så her er ideen: 50% af den tid bibliotekaren er på vagt skal foregå på nettet. Bibliotekaren skal på vagten blande sig aktivt i de aktiviteter der foregår rundt omkring på nettet. Her er tre eksempler:

Eksempel 1. Læs overskrift.dk og hold udkig efter weblogs der stiller spørgsmål, taler om facts eller aktuelle begivenheder og kommenter, besvar og foreslå andre vinkler til emnet.

Eksempel 2. Udbyg Wikipedia ved at omformulere svar på brugernes spørgsmål. Henvis evt. til Wikipedia i besvarelsen til brugeren. Tjek facts eller tilføj personlig eller lokal viden til encyklopædien.

Eksempel 3. Hjælp lokale tiltag, som eksempelvis mitKBH, igang ved at oprette steder, tagge og vurdere.

Men..

Er vores organisationer (lige fra kommune til medarbejder) gearet til den slags arbejde?

Kan vi som bibliotekarer gøre en reel forskel i det sociale medielandskab?

Er vores vidensbegreb forældet eller bliver det igen aktuelt i sådan et arbejde?

Skal vi overhovedet producere viden og ikke bare nøjes med at formidle den?

Relateret artikel: Bliv synlig på nettet - igen. Bibliotekspressen nr. 18 2006, s. 16. (pdf)

Historien i Computerworld er fundet via iRandersbib.

Tags: bibliotek, brugernes bibliotek, formidling, produktion

Så er vi ved at have programmet klar til konferencen onsdag den 17. januar. Vi skal tilbringe dagen med en række inspirerende og tankevækkende oplæg, men også i arbejstøjet for at skrue en strategi sammen for hvordan bibliotekerne kan få gavn og indflydelse på bølgen af sociale medier der ruller ind over os i disse år.

Hør blandt andet Carsten Bech: Forskningschef på Institut for fremtidsforskning, Thomas Madsen-Mygdal: Digital tænker og entrepreneur, Stig Jarvard: Professor på film og medievidenskab og aktuel med bogen “Det selskabelige samfund”.

Workshoppen kickstartes af Institut for fremtidsforskning og støttes løbende af en række eksperter i sociale medier der vil sørge for at holde ideerne på jorden og samtalen på sporet.

Der er et begrænset antal billetter til denne dag. Tilmeld dig derfor hellere i dag end i morgen.

Tags: brugernes bibliotek, Konference

Hvis alle efterhånden kan blive journalister, hvad er så journalistik? Forandringens kræfter kan bringe de medie-imperier til fald, som ikke forstår at tilpasse sig, men de kan ikke ødelægge ideen med journalistikken. Behovet for at kende troværdigheden af det, du læser eller ser, forsvinder jo ikke, fordi du har fået en masse nye måder at få information på og adgang til mange flere synspunkter.

Skrevet af George Brock, lørdagsredaktør på The Times og præsident for The World Editors Forum.

Via Lisbeth Knudsen

Tags: brugernes bibliotek, faglighed

Når vi vil måle succesen på vores digitale tilbud sker det ofte ved at tælle hvor mange besøg den enkelte service har haft. Hvad sker der når bibliotekerne udbyder eller benytter sig socia-le teknologier hvor produktion af viden og deltagelse er central?

Fra service til deltagelse. Målepunktet ”besøg” knytter sig til dels til ideen om biblioteket som serviceorganisation. Brugeren kommer, bliver betjent og går sin vej med et problem mindre. Deltagerkulturen må få os til at se mere nuanceret på hvordan vi måler en succes. Helt grundlæggende kalder deltagelseskulturen på kvalitative analyser, men hvad stiller vi op hvis vi meget gerne vil måle en service?

Bibliotekernes egenproduktioner er nok nemmest at sætte nye målepunkter på. Her handler det måske bare om at identificere deltagelses-parametrene (profiler, tags, kommentarer etc.) og sætte dem i forhold til antallet af besøgene.

Men hvad sker der når biblioteket deltager i allerede eksisterende netværk for ikke at opfin-der den dybe tallerken igen og igen? Hvad skal vi så måle på?

Tags: deltagelse, karmapoint, statistik

Vi har talt om at bibliotekerne skal være varsomme med at opfinde den dybe tallerken når det kommer til sociale teknologier. Vi har også talt om at bibliotekaren skal være derude hvor brugerne er - i de allerede eksistrende teknologier.

Et argument er at vi ikke har kræfter til, eksempelvis, at bygge en del.icio.us selv og havde vi kræfter til at bygge, var vi oppe imod et multinationalt foretagene med faste udviklere i ryggen og et fasttømret netværk af brugere.

Et andet argument er at del.icio.us allerede er bygget og at det derfor giver os en oplagt mulighed for at netværke med en stor brugergruppe der ikke normalt tænker biblioteket som en del af deres digitale hverdag. I forlængelse af dette argument kunne bibliotekaren endvidere introducere sociale services, som del.icio.us, for de brugere af biblioteket for hvem det var relevant. Facilitere.

Men i hvor høj grad er det en barriere at de fleste teknologier på markedet er på engelsk?

Kan vi lave danske versioner af disse systemer blot ved at bruge dem på dansk?

Hvis nok brugere tagger på dansk; vil der opstå de samme tag-klynger blot i danske versioner?

Hvor meget skal der til for at få oversat interfacet i del.icio.us, eksempelvis, til dansk?

Tags: del.icio.us, sprog, tagging, terminologi

Der er nogle gode betragtninger i kommentarsporet til indlægget Kan kontrol og 2.0 leve side om side?. Jeg har omformuleret dem herunder:

Sociale teknologier skal ses som et supplement til (eller lag oven på) bibliotekets traditionelle virksomhed.

Sociale teknologier skal tænkes nationalt for at opnå en anvendelig brugermasse.

Bibliotekerne skal dele deres data med hinanden og med andre der har ideer og kan føre dem ud i livet.

Bibliotekerne skal tænke beta frem for færdige og skudsikre koncepter.

Leverandører af systemer til biblioteket skal understøtte at brugerne kan dele, bidrage og remixe.

Tags: social software

Det har slået mig på det seneste hvor lidt indhold der er i begrebet Bibliotek 2.0. Man kan også vende det om og sige at der er for meget indhold i Bibliotek 2.0. Stort set alt klassificeres 2.0.

En af vores leverandører udsendte følgende statement i løbet af ugen og det var nok det der trickede mig.

Det betyder, at vi foruden nogle bibliotek 2.0 funktioner også vil [..]

Ren redundans! Vi kan ikke sige 2.0 uden at lægge indhold i begrebet. Hvornår har du for eksempel sidst købt en version 2.0 uden at forvente at der var sket noget siden forrige version (Windows jokes er velkomne)? Så at udlægge en funktionalitet som 2.0 uden at fortælle om indholdet giver flashbacks til .com-dagene. Det er ikke for at hænge en leverandør ud alene at jeg nævner eksemplet her, men mere for at illustrere en tendens til at vi skal passe på ikke at hype et begreb før det er blevet til noget. Skal vi ikke hellere tale om biblioteket uden versionsnummer og så forklare hvor vi gerne vil hen?

Biblioteket har værdier, kompetencer, faglighed, services, værktøjer og dogmer og 2.0 er en opdatering af disse ting. 2.0 er med andre ord en metafor for forandring. Lad os i stedet snakke om hvad forandringen og opdateringen giver os af nyt og betyder for vores virksomhed - for 2.0 er ihvertfald ikke selve indholdet i opdateringen.

I øvrigt. Om 3 måneder lyder begrebet Bibliotek 2.0 også håbløst forældet. Det lover jeg.

Tags: bbliotek 2.0, brugernes bibliotek, terminologi

Erik Høy har oversat og tilpasset Laura Cohens A Librarian’s 2.0 Manifesto. Der er en masse gode tanker i den og meget relaterer sig til Brugernes Bibliotek (hvis ikke det hele).

Jeg bemærker blandt andet at tilpasningen har gjort originalen mere normativ “bibliotekerne bør” i stedet for “I will .. “.

På den ene side lyder Laura Cohen en smule religiøs og frelst med sin trosbekendelse (som Erik også nævner), på den anden side er det måske det personlige engagement (jeg lover, jeg vil) der gør en bibliotekar 2.0?

Eller måske er det bare forskellen på USA og Danmark.

Tags: manifest for bibliotekar 2.0

Bibliotek.dk 2007 udviklingsplan er sendt til høring. Ud over at skulle sende høringsvar på gammeldags email er der nu også etableret en wiki hvor man kan deltage og diskutere udviklingsplanen med Biblioteksstyrelsen, DBC og andre der er tilstede der. Wikien er password-beskyttet og passwordet kan hentes i Netpunkt.

Først synes jeg der er anledning til at bifalde Biblioteksstyrelsen og DBCs ønske om at åbne debatten og udviklingen op ved hjælp af et socialt medie som en wiki er. Men personligt ville jeg have grebet det anderledes an.

Hvorfor password? Hvis diskussionen er af almindelig karakter, hvilket den er, hvorfor skal man så hente et password fra en betalingsservice (Netpunkt) som i princippet kun bibliotekarer har adgang til? Hvad med boghandleren, social software konsulenten, usability-guruen, handicapbrugergrupperepræsentanten, programmøren eller bibliotekaren der ikke kan finde passwordet på Netpunkt (godt gættet .. ;-) )?

Jeg tror på at social software på mange måder kan facilitere tværfaglighed. I nærværende sag kunne jeg forestille mig en række brugere af bibliotek.dk der har kompetencer til at diskutere udviklingsplanen på lige fod eller måske endda bedre end dem der har adgang til Netpunkt og password.

Da vi alligevel skal sende høringssvar pr. mail og at wikien derfor er at betragte som en sandkasse og diskussionsforum for svar og kommentarer, så forstår jeg endnu ikke hvorfor man ikke bare giver los og åbner skidtet. Det undrer mig at de første spæde forsøg med sociale teknologier introduceres med en låst dør. Jeg ville have startet med at lade døren stå åben og så tage en beslutning om den skulle lukkes hvis der opstod problemer.

Tags: faglighed, netbiblioteker, social software, wiki

Gentifte Bibliotekerne og Helsingør Kommunes Biblioteker har siden 2004 arbejdet med automatisk kassation. Konkret handler det om at kassationsproceduren sker automatisk ud fra en række parametre opregnet herunder.

Tid: Materialet skal max leve i x antal år.
Antal udlån: Hvis materialet har haft et max. antal udlån, gives besked. Kan bruges til materialer, man regner med har begrænset holdbarhed, fx cd’er, playstation m.m.
Udgaver: Fx at kun nyeste udgave af materialet må stå på hylden.
Personlig vurdering: Klassikere, særlige udgaver.
Hvis ikke udlånt: Her defineres, hvor længe et materiale må stå i en udlånssamling uden udlån.

Jeg hæfter mig især ved parametrene Antal udlån og Hvis ikke udlånt. Her er det brugerne der har en direkte eller indirekte indflydelse på kassationen og den udgør 2/5 af de samlede parametre. Bibliotekaren derimod får kun indflydelse på 1/5 af de samlede parametre, nemlig Personlig vurdering.

Er en af bibliotekarens kerne-opgaver ved at falde bort?

At skrue på parametre, udtænke algoritmer etc. kunne blive en del af bibliotekarens nye rolle i Brugernes Bibliotek. Istedet for at stå med hver enkelt bog i hånden hæver bibliotekaren sig op på et nyt og mere strategisk niveau.

Hør blandt andre Peter Jensen fra Gentofte Bibliotekerne fortælle om automatisk kassation på DDElibra brugerklubbens møde den 16. november i Middelfart.

Læs: Rapport & Evaluering (begge PDF) om automatiseret kassation.

Relateret: Andreas Lykke-Olsens BookRating koncept (kunne være en mere direkte måde at kassere (også udlånte) bøger på).

Tags: faglighed, kassation

På ILI 2006s første dag er det mest mindeværdige citat fra Paul Miller.

libraries have a depressing proclivity to keep building things ourselves; if there isn’t an existing thing in the outside world, *then* build it yourself; something built in the library for the library’s users only reaches those users that are already there

Citat nedskrevet af Shifted Librarian.

Det er en interessant diskussion, som jeg også ved at Danmarks Radio har været igennem. På SportsWiki viser de hvordan man kan integrere en eskisterende service (wikipedia) i DRs univers og brand.

Tags: ili2006, innovation, remix

Jacob Nielsen fortæller i sin nye Alertbox at kun 10% af social software -brugere rent faktisk deltager - heraf 1% meget aktivt. Resten ser bare på.

Han kommer med en række råd til hvordan deltagelsesprocenten kan sættes op og dem kan vi måske komme tilbage til i en anden blogpost. Det der er interessant i dag er at spørge hvordan vi forholder os til at kun 10% deltager?

Er det for lidt? Og .. Hvad er succesraten når man inviterer brugere til at deltage?

Tags: deltagelse, statistik

Udviklingen på internettet (ofte refereret til som web 2.0 eller Social softaware) har ændret radikalt på den måde vi må forstå hvad internettet er og hvad det kan. Grundlæggende er ideen om internettet som et sted hvor brugerne udelukkende søger og henter information erstattet af ideen om at brugerne i ligeså høj grad selv producerer, udvælger, deler eller beriger informationen.

Bibliotekslovens kapitel 1 stk 2:

Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed.

Spørgsmålet er i dag hvordan vi definerer kvalitet, alsidighed og aktualitet? Vi har altid vidst at de tre udvælgelsesparametre ikke er konstante, noget der blev aktualiseret (for nu at bruge det ord ..) med internettet og nu igen med den nye bølge af internetservices som beskrevet indledningsvist.

Kvalitet: Er det “Dagens top 3″ på netmusik.dk eller er det de radiostationer der genereres på last.fm på baggrund af brugernes egne tags?

Alsidighed: Er det bibliotekarens udvælgelse af links og bøger til rejsebiblioteket.dk eller er det brugernes egne rejsetips og -beskrivelser på Wikitravel?

Aktualitet: Er et aktuelt link de links internetbibliotekaren finder til Bibliotekernes Netguide eller er det Hotlist på del.icio.us lavet på baggrund af alle brugeres adfærd?

… eller er det en kombination?

Hvis det er en kombination; hvorfor er de såkaldte netbiblioteker ikke mere “sociale”?

Tags: aktualitet, alsidighed, kvalitet, netbiblioteker, social software

I denne måned er det Googles 8 års fødselsdag og det minder mig om at Google rent faktisk har været med til at opfinde økologien bag tags. Googles søgemaskine var nemlig en af de første til at arbejde med en form for popularitets-opregning af de sider den indekserede.

Jo flere links til en side, des mere populær må siden være er Googles rationale. Også teksten i linket bliver brugt til at afgøre hvad det så er der er populært. Er der for eksempel 2000 webmastere der linker til samme side med teksten “billeder af Prinsesse Alexandra”, så er det nok ikke helt løgn.

Præcis på samme måde fungerer tags når de bruges kollektivt som på for eksempel last.fm eller 43places. Når vi tagger så stemmer vi indirekte om hvad tingene handler om og hvor vigtige de er.

Tagging er sådan set et brud med det man kunne kalde taxonomier, der er kendetegnet ved en oppe-fra-og-ned kategorisering som en måde at finde og organisere information på. Tagging (også tit kaldet folksonomier for at vise modsætningen til taxonomier) er kendetegnet ved at komme nedefra - fra brugerne* - , ved at være ekstremt up-to-date og ikke-hierarkisk.

De samme fordele vi ser i tags, har Google set i links i årevis. Otte af dem. Tillykke.

Tags: google, social software, tagging

Flere oplægsholdere på Knock Knock i går pointerede at begrebet bruger idag lyder forkert.

For det første er det meget usexet - især når det sættes sammen og i ndgår i begreber som brugergenereret indhold. (mere her)

For det andet så bygger mange af internettets services i dag på deltagelse og communities og i den forbindelse lyder ordet bruger en smule passivt fordi vi ikke kun bruger, men vi giver eller deler også. Internettet er ikke længere kun en publiceringskanal, men er også et sted hvor vi får ideer, har samtaler, er kreative etc.

I biblioteksverdenen er vi ligeledes gået fra at kalde det lånere til at kalde det brugere fordi vi vil signalere at biblioteket ikke kun er et sted hvor man kan låne fysiske ting og at vi har et meget bredere udbud af services.

Skal vi skifte betegnelse igen?

Tags: brugere, deltagelse, signalværdi, terminologi

University of Western Ontario udbyder her i efteråret kurset Social Software & Libraries. Kurset har selvfølgelig en blog og et del.icio.us-tag. Så måske falder der et par gode links af. Kursets fokus er på værktøjer/teknologier: blogs, RSS, Wikis, bookmarking etc. og virker ved første øjekast ret grundlæggende.

Personligt så jeg gerne at et universitet udbød et undervisningsforløb der fokuserede på hvad Social Software betyder for biblioteksfaget, bibliotekerne og bibliotekaren. Hvis social software skal integreres i biblioteksvidenskaben som andet end smarte værktøjer (.. og ja, det er det også), så er der brug for mere reflektion.

Var det en ide for DB?

Tags: Danmarks Biblioteksskole, faglighed, social software

På denne weblog vil vi orientere, diskutere og få ideer. Læs om projektet Brugernes Bibliotek her.

Tags: No Tags